Game Boy: Status / 2018 vs. 2019 / søger

Jeg tror ikke 2019 bliver et lige så ”tungt” år ift. indkøb som 2018 var det for mig. I alt fik jeg i 2018 indhentet 50 Game Boy-titler CIB (36 SCN + 14 importerede med DK-manual).

I sommeren 2017 besluttede jeg mig for at gå all in på en SCN Game Boy-samling og her ved årsskiftet har jeg nu rundet 100+ titler på den hylde. ’Nemesis’, som jeg handlede så sent som 27. december, er dog ikke helt i havn endnu, da den er på vej over Øresund. Faktisk kom de fleste SCN-titler ind fra Sverige. 24 af de 36 SCN-titler kom fra Sverige. Hvorfor der ikke er mere gang i markedet i DK, må skyldes at Sverige bare har haft langt mere end vi herover? Alle 14 importerede er trods alt handlet i DK.

Et par titler fra 2018 er jeg særligt glade for at have fået ind. Bl.a. Super Star Wars, Lucky Luke, Micro Machines 2, Tintin i Tibet, Smølferne og V-rally. Ikke helt lette titler at opstøve.

Og hvis nu du tænker: ”Hey – jeg har da noget Game Boy-halløj stående på hylden, som jeg aldrig får spillet”, så send et par billeder til mig – måske kan vi lave en fin deal? Jeg giver gerne en pris og så kan du jo se om det lokker?

Og nåh ja – 2018 blev også året, hvor jeg slog en verdensrekord i ’Solar Striker’ og købte et åndsvagt fysisk bevis på samme, men jeg kunne ikke lade være (bliver nødt til at vise det).

Af Game Boy-spil, som er gennemført i 2018, vil jeg anbefale ’Q*bert’ (hvis du skal have brudt din hjerne og skabt lidt frustration), ’RoboCop’, ’Skate or Die’, ’Burai Figter Deluxe’ og ’Smølferne’ (weekendprojekter med god variation i banerne – ca. 4-6 timer hver i sær).
Spil som ikke kan anbefales er ‘The Jetsons – Robot Panic’ og ‘McDonaldland’ (lette og kedelige).

I 2019 håber jeg at finde lidt flere sager i DK, så kom ud af busken 

Godt 2019 til jer!